PR Byg Consult kan hjælpe dig ved at deltage i byggemøder, således at du har din egen professionelle rådgiver, der kan hjælpe med et godt og sikkert byggeforløb. Ved større byggeprojekter er det en fordel, at der holdes byggemøder, så der løbende kan holdes styr på byggeriets kvalitet, økonomi og tidsplan.
På byggemøder gennemgår man typisk følgende emner:
- Bemærkninger til forrige referat (godkendelse af referatet).
- Forhold til myndighederne.
- Følger projektet den fastlagte økonomi?
- Kommer der nogle ekstraregninger, som skal aftales skriftligt?
- Hvordan synes bygherren, at projektet går? I forhold til den aftalte tidspplan
- Arbejdets stadie (faggruppe og punkter svarende til tilbuddet, f.eks. fundamenter, terrændæk m.m. for murerens, tagkonstruktion for tømrerens vedkommende).
- Har der været dage, hvor der ikke kunne arbejdes pga. vejrlig?
- Er der nogle bemærkninger til projektet, f.eks. ændringer eller rettelser?
Efter hvert byggemøde vil der hurtigst muligt blive skrevet et referat, som vil blive sendt ud til alle relevante personer. Hvis du ønsker, at PR byg Consult også udfører kvalitetssikring ved siden af byggemøderne, så er det selvfølgelig også noget, vi kan hjælpe dig med.
Hvilke fordele er der ved at have en professionel rådgiver med til byggemøder?
- Du har din egen professionelle rådgiver, som varetager netop dine interesser.
- Du har professionel hjælp, hvis der f.eks. opstår forsinkelser, fejl og mangler.
- Din rådgiver sikrer, at alle ændringer og ekstraarbejde bliver aftalt korrekt.
- Din rådgiver kan lede og styre møderne og sikre, at møderne er med til at holde snor i byggeriet.