Syn og skøn er et bevis i sagen. Retten anmoder en fagperson – en skønsmand – om at besvare nogle spørgsmål. Den fagkyndige foretager en undersøgelse af det, sagen drejer sig om. Derefter laver han/hun en skriftlig besvarelse af de spørgsmål som retten har stillet. Det hedder en syn- og skønserklæring.
Hvordan foregår det?
Man kan kun afholde syn og skøn, hvis en af parterne ønsker det. Parterne skal selv betale udgiften til syn og skøn. Udgifterne til syn og skøn kan være meget store.
Den part, som ønsker syn og skøn, skal lave et forslag til de spørgsmål, som skønsmanden skal svare på. Det hedder et skønstema. Modparten får mulighed for at kommentere forslaget, hvorefter retten skal godkende det. Spørgsmålene til skønsmanden skal være neutrale og relevante i forhold til sagen. Retten kan nægte parterne at stille spørgsmål, som ikke opfylder disse betingelser.
Der kan anvendes et særligt skema til spørgsmål og svar, som kan sendes digitalt mellem parterne, retten og skønsmanden. Skemaet findes under Selvbetjening/Blanketter/Skema til syn og skøn. Parterne skal også komme med forslag til, hvem retten skal udmelde som skønsmand.
Skønsmanden skal give parterne besked om, hvor han vil undersøge det, som sagen drejer sig om. Parterne har ret til at være til stede, mens han foretager undersøgelsen. Når skønsmanden har afleveret sin erklæring til retten, har parterne som udgangspunkt mulighed for at stille supplerende spørgsmål.
Retten bestemmer skønmandens honorar, efter at parterne har haft mulighed for at kommentere skønsmandens regning. Retten træffer afgørelse om den foreløbige fordeling af udgifterne til syn og skøn. Når sagen er slut bestemmer retten, hvem der endeligt skal betale udgifterne til syn og skøn. Det sker ved fastsættelse af sagsomkostningerne. Skønsmanden kan blive indkaldt til domsforhandlingen for at uddybe eller supplere erklæringen.
Man kan afholde syn og skøn, uden at der er anlagt retssag. Dette kaldes isoleret bevisoptagelse og foregår i retten efter samme proces, men uden at der er anlagt retssag. Den part, der ønsker syn og skøn betaler foreløbigt selv udgifterne. Retten træffer efterfølgende bestemmelse om betaling af udgifterne til syn og skøn, med mindre parterne har aftalt andet. Den fagkyndige erklæring kan man herefter bruge som bevis under en senere retssag.
Retten kan tillade, at parterne stiller spørgsmål til offentlige myndigheder eller forskellige organisationer for eksempel medicinske, tekniske eller handelsmæssige spørgsmål. Hvis en part selv har fået lavet en undersøgelse eller erklæring, kan den som udgangspunkt ikke være bevis i sagen. Den, der har lavet undersøgelsen eller erklæringen, kan man heller ikke bruge som sagkyndigt vidne i retten.
Hvis sagen har været behandlet i et klagenævn, er der ofte foretaget syn og skøn. Sagens parter har imidlertid som udgangspunkt ret til at forlange et nyt syn og skøn, når der bliver anlagt retssag.