53 70 03 21 pr@prbc.dk

Termografi

Er gulvet i dit hjem fodkoldt, eller fornemmer du en let brise fra vinduet? Hos PR Byg Consult kan vi give jer et visuelt billede af, hvor I bør sætte ind med forbedringer af jeres hus eller lejlighed.

En dårlig klimaskærm er ikke alene koldt og ubehageligt, men det er også usundt og dyrt. Hvis din termografering viser, at dit hus er utæt, er næste skridt at finde ud af, hvor det er, at varmen slipper ud. Kun på den måde kan du gøre noget ved utætheden – og dermed varmeregningen.

Vi undersøger dit hjem med termografi
En termografisk undersøgelse er objektiv, og styrken er som altid ved uvildig rådgivning, at vi ikke skal sælge dig hverken Rockwool eller fjernvarme – vi er her udelukkende for at rådgive dig om, hvordan du får mest for pengene. Ved hjælp af termografering kan vi finde ud af præcist hvor det er, at varmen siver ud af dit hjem.

 

 

 

 

 

Hvordan fungerer det?
Termografi anvendes til at bestemme en overflades temperatur og – uden destruktive indgreb i konstruktionerne – påpege uhensigtsmæssige forhold i en bygnings klimaskærm. Metoden er baseret på, at alle overflader udsender infrarød (IR) stråling. Udstrålingen øges med stigende temperatur, men emnets overflade, dvs. emissivitet, påvirker også udstrålingen. Et termografikamera måler IR-stråling fra et objekts overflade og omsætter dette til et billede af objektets overfladetemperatur.

I forbindelse med bygningsundersøgelser anvendes termografi typisk til at udpege byggefejl, afvigelser fra projektmateriale og kontrol af isoleringsarbejde, f.eks.:

  • kuldebroer
  • isoleringsfejl
  • indbygget fugt, herunder risiko for skimmel
  • utætheder i klimaskærmen

Præsentation af resultatet
Vi afleverer altid en beskrivelse af termograferingen, så du kan får et overblik over tætningsresultatet på dit hus. Vi kan med resultatet fra termograferingen hjælpe jer med at prioritere eventuelle forbedringer og samtidig sikre, at I fra starten vælger den bedste løsning i henhold til en optimering af dit indeklima.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud.